Hvornår er det tilladt at få et dødsbo ryddet?
Står du for første gang i den situation, at du skal håndtere et dødsbo? Så kan det forståeligt nok være svært at finde rundt de forskellige lovgivninger der er, samt at finde ud af hvornår man egentligt må få sit dødsbo ryddet. Det vil vi derfor hjælpe dig med i denne artikel.
Hvad er et dødsbo?
Et dødsbo er en betegnelse for den værdi, som
en person der er afgået ved døden efterlader. Det kan altså være værdigenstande
og ejendele, som f.eks. hus, bil, smykker og møbler. Derudover dækker et dødsbo
også over den samlede gæld dødsboet har, hvilket vil sige, at den endelige
værdi af et dødsbo er den samlede værdi minus den samlede gæld. Hvis gælden
overstiger den samlede værdi, så anses dødsboet for at være værdiløst og der
vil dermed ikke være noget at arve for arvingerne.
Rydning af dødsboet
Når man står tilbage med dødsboet, så er en af
de ting man skal gøre, at rydde dødsboet.
Det er dog ikke noget, som man bare kan give sig til at gøre når man vil. Der
er nemlig nogle love og processer, som skal følges inden man må kaste sig ud i
at rydde
dødsboet.
Et dødsbo ses nemlig på som en selvstændig
juridisk person, hvilket vil sige, at skifteretten først skal ind og behandle
dødsboet. Efter en person er gået bort vil skifteretten blive informeret om det
gennem den pågældende sognepræst. Herefter vil en proces gå i gang, hvor
skifteretten skal finde frem til hvad den samlede værdi for dødsboet er, samt
hvem de korrekte arvinger for dødsboet er. Hvor lang tid det tager for
skifteretten at få styr på alt dette kan variere meget fra sag til sag, da det
kommer an på mange forskellige faktorer. Det er bl.a. ting som hvor kompleks
dødsboets økonomi er, men også helt simple ting, som hvor travlt skifteretten
har. Hvis skifteretten har meget travlt lige i den gældende periode, så vil det
naturligvis også påvirke hvor lang tid det tager for skifteretten at behandle
din sag.
Det vigtigste man får fra skifterette, når
behandlingen er overstået, er en skifteretsattest. Denne skifteretsattest er
nemlig et dokument, som beviser, at man har lov og ret til at råde over
dødsboets værdi. Det vil dermed også sige, at man ikke må rydde dødsboet før
man har modtaget skifteretsattesten. Efter man har modtaget attesten kan man
begynde på rydningen af dødsboet.
Hvordan man vælger at rydde dødsboet er meget
forskelligt fra person til person. Nogle foretrækker at gøre det hele selv,
mens andre foretrækker at få professionelle til at komme ud at gøre det. Det
skyldes, at det er enormt tidskrævende at tømme et dødsbo, samtidigt med at det
også følelsesmæssigt kan være meget svært, da personen der har boet i dødsboet
jo har været en meget vigtig figur i ens liv.
Det endelige svar på hvornår det er tilladt at
få et dødsbo ryddet er altså, at det er det, når du har modtaget
skifteretsattesten fra skifteretten, som viser at du må råde over dødsboet.
Comments
Post a Comment